Spiseafdelingen
Spiseafdelingen – i et romantisk miljø fra dengang, da…
Har du lyst til at smage mad, som består af råvarer fra egnen omkring Guldborg, er det bl.a. Postholderens Sted, som sikrer denne mulighed. Vi laver stort set al maden fra grunden – brød, leverpostej, sylter rødbeder, steger, bager, sprænger og braser – vi forsøger at lave enkel mad, hvis der er noget, der hedder dette. Rabarber, jordbær, rejer, tang, fisk, æbler, blommer og pærer er nogle af de råvarer, som køkkenet bruger sommeren igennem.
I forbindelse med loppemarkedet gennem Guldborg By serverede vi bl.a. spinatpandekager med laks, hytteret og mango samt ”sol over Guldborg” og som altid massevis af frisksmurt smørrebrød.
Obs!
Det er en god idé at bestille bord (mobil 23 20 83 06), da vi holder åbent, når der er bestillinger. Vi dækker bordene i forskellige farver alt efter årstid og ønsker. Vi laver store og små kaffeborde samt servering ved bordene eller buffet, alt efter gæsternes/selskabernes ønske. Vi forsøger at imødekomme de forskellige ønsker, der måtte være, f.eks. ingen faste retter på menukortet.
Vores service er grundlagt på, at der skal være hyggeligt, være i orden, være lidt gammeldags og være til at betale. Vi har dankort-terminal, og når der er overnattende gæster i ferielejlighederne, kan der serveres morgenmad (tal gerne med Birte herom). Således kan der være dage med udvidet åbningstid.
Postholderens Sted er et familieforetagende, og derfor har vi også begrænset kapacitet, men du er altid velkommen til enten at kigge indenfor, se vores forretning, spille et slag petanque eller gøre et telefonisk opkald.
Musik skal der til, og hvis værten er i spillehumør, kan det være, at der lyder lidt toner eller synges en sang!