Husets historie

Historien om Postholderens
Sted frem til i dag

Postholderens Sted har gennem 100 år været en familieejendom med flere generationer med meget liv fra børn, unge, midaldrende og ældre familiemedlemmer, hvor der er blevet taget hånd om hinanden. Det er tanken at følge dette liv op.

Vi forsøger at skabe en ejendom og et hus, hvor tingene og livet ikke behøver at jages rundt: Hvor det skal være en oplevelse at træde indenfor og være til stede i kortere eller længere tid, at der skal serveres lidt gammeldags mad i historiske møbler – altså en tidslomme – tilbage til mormors tid.

Spisning

Vi laver stort set al maden fra grunden med friske råvarer.

Musik og events

Her er ofte musik og et levende miljø . Der kan nu bestilles spisning med underholdning – ofte 30 min’s underholdning mellem 2 retter.

Birte og Erik fortæller…

Historien om Postholderens Sted er den, at vi købte den gamle lervare- og fajancefabrik i Guldborg på tvangsauktion i meget forfalden tilstand. Naboerne mente, at ejendommen burde rives ned.

Heldigvis skete det aldrig! Da det er én af de større ældre ejendomme (fra 1800-tallet) i Guldborg og fremstår som en del af bybilledet, blev beslutningen at renovere ejendommen så tæt på den oprindelig stil som muligt.

Værtsparret Erik og Birte bliver årligt ældre og deres visionære ønske er, at Postholderens sted fremover fortsat vil være samlingssted for gode oplevelser, glade mennesker, musik toner og “løgnhistorier”.

Vi vil gerne have ideer til, hvad ejendommen kan indeholde/bruges til, når vi ikke længere “orker” større samlinger og rigtig mange tunge gryder. Men….ind til videre fortsætter vi ufortrødent den aktivitet, som vi har haft de seneste 18 år. Så hvis du leder efter en hyggelig restaurant eller bed and breakfast, ser vi frem til at byde dig velkommen.

Den bagerste stue er nu indrettet med antikviteter og gamle ting og sager…ALT indretningen i denne stue kan købes og der er åbent for salg, når vognen og flagene er ude ved vejen.

”Lopperne” finder Du i “KornMagasinet”, et par huse væk. KornMagasinet er i første del indrettet med loppeeffekter –. Hvis flaget er ude, er der åbent ….ellers ring til Birte og der bliver åbnet. – Kornmagasin på vej til Aktivitetspladsen, bag Guldborgvej 231,. Kornmagasinet hørte i gl. dage til Købmandsgården og loppemarkedet er i møllerummet.