Bæredygtige retter

Bæredygtige retter på Postholderens Sted

Postholderens Sted med Birte Pawlik i spidsen har formået at skabe flere bæredygtige retter i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål.

Birthe Pawlik har i flere år stået for restauranten Postholderens Sted i Guldborg, hvor det altid har været en målsætning for hende at kunne tilbyde friske, lokale råvarer og mad fra Guldborgs omegn til en overkommelig pris for gæsten. Maden bliver indkøbt lokalt, maden bliver lavet fra bunden, der bliver lavet rugbrød og lavet leverpostej, og så er der uhyrlig god fokus på at lave maden så sund og bæredygtig som overhovedet muligt.

På stedet forsøger de at lave enkelt skandinavisk/nordisk mad præget af det lollandske køkken. Brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter er blevet plukket på et økologisk jordstykke i Soesmarke, hvor tamme får og en høne lever i balance med naturen. Sæsonens råvarer bliver nemlig dyrket på dette stykke land i Soesmarke, hvor blandt andet pestoen hviler udelukkende på ingredienser fra planter, som gror under frugttræet.

Herunder har der været fokus på retter i form af tang fra lokale strande, kutling og kartoffeldyrkning i strandopskyl. Disse alternativer vedrørende bæredygtig dyrkning af vores råvarer går harmonisk hånd i hånd med den tankegang, som Guldborgsund Kommune ser som en ”grøn” tråd til fremtiden, da de selv arbejder med og hylder, at virksomheder og private borgere også arbejder FN’s verdensmål.

Her har man i overensstemmelse med FN’s 17 Verdensmål hos Postholderens Sted i Guldborg opfyldt flere værdige verdensmål. Her inklusiv verdensmål 12, som er: Ansvarligt forbrug og produktionsformer for Birte Pawliks råvarer og omtanke på miljøet. Dertil har de også præsteret at beskytte livet på land – verdensmål 15, i form af at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land. Til sidst, men ikke mindst, er det væsentligt at pointere, at man i Guldborg har lagt stor vægt på at skabe partnerskaber med virksomheder inden for bæredygtighed i form af anvendelse af råvarer, som miljøet ikke lider overlast af – altså verdensmål 17.

Postholderens Sted i Guldborg er et glimrende eksempel på, hvordan man kan kombinere gode madvarer med omtanke for bæredygtighed, pris og miljøet. Delmålene, som der har gjort sig gældende i artiklen hos Postholderens Sted i Guldborg, er: 12.1, 15.1 og 17.17.