Musikalsk legestue

Musikalsk legestue

Næste Musikalske legestue er 11. November 2021.

Musik skal der til…..

Postholderens Sted ønsker et levende miljø afspejlende levende mennesker med trivsel – det være sig musik eller kreativ udfoldelse med hænderne. Værten spiller og synger gerne flere gange dagligt, hvilket ofte afspejler miljøet på Postholderens Sted.

Musikken er fastlagt igennem året – 1 gang om måneden – visesang, danske sange, vandreviser, døgn- og revyviser – altid leveret akustisk, med smil i øjet og tæt nærvær.

Musikken kan bestilles til særlige begivenheder, ligesom musikken kan flyttes ud af huset. Seneste musikindslag er mulighed for lirekasseunderholdning leveret af Benny og Miss Elly. Ring gerne for at høre nærmere.

Musikalsk legestue for store og små

1 gang om måneden, den anden torsdag i hver måned (dog ikke sommermånederne), mødes vi til og i tonernes verden. Musikere, amatører, sangglade “sjæle” og andet godtfolk, som gerne nyder musikalsk samvær, mødes denne aften til uforpligtende samvær.

Der er ofte 6-8 musikere, som sikrer, at den musikalske del bliver så god og så velopfyldt. Det er nødvendigt at tilmelde sig disse aftenener, hvor vi starter spisning af dagens menu til kr. 90,- kl. 18.00. Musikken starter kl. 19.00 og fortsætter til kl. 22.00 – afbrudt af en kaffepause.

Tøv ikke med deltagelse, hvis du kan lide musik og afslappet stemning!

Det er nødvendigt med forhåndstilmelding senest 2 dage forinden den musikalske legestue.